Grafisk design: Svendborg Brakes Designguide
På baggrund af en større levering af diverse konvolutter, visitkort, plakater osv., skulle Svendborg Brakes også bruge en designguide, således at man igennem al materiale holder stilen. Da Svendborg Brakes er fordelt udover hele verden, så var det nærliggende at lave denne online, således den er tilgængelig hele verden over, bare ved at logge ind. Da designguiden skulle laves, var det i deres interesse at denne lignede deres eget website, så meget som overhovedet muligt, således at tråden imellem disse var 100% tydelig. Jeg gengav hele deres site i Photoshop, for derefter at klippe det ud og sætte op i CSS, i systemet Wordpress.
Typografi og ombrydning: NxtSt Magasin
NxtSt er Øresundtogenes svar på Ud&Se. En af de store udfordringer i dette magasin, er at der i det, både skal være dansk og svensk udgave af artiklerne, således skal dette deles op så det passer sammen, men samtidig giver mening for læseren. Det grafiske udtryk og des elementer er ved hvert nummer fastsat, og alle tekster kom udefra, således at der var stort arbejde i at få denne til at passe ind på de af redaktionsgruppen afsatte sider. Derudover er der stort arbejde i at vurdere den enkle artikels placering/pladsmængde, men samtidig tilgodese annoncører. Der er i hvert nummer en mad sektion med opskrifter – også denne har til tider voldet diverse problemer ombrydningsmæssigt. Der er i hele magasinet benyttet forme, således at alt passer sammen, og hurtigt og smertefrit kan rettes.
Grafik og billedbehandling VisitSweden indstik
VisitSweden er en fast kunde, som får lavet mange ting hos os. Dermed var der også naturligt at vi lavede dette indstik for dem. Før min tid var der blevet lavet et indstik, men dette skulle shines op. Dermed satte jeg mig for at lave noget lignende det gamle, men de nye elementer der skulle bruges. Så derfor er der fx blevet tegnet og designet et helt nyt Sverige kort. Kortet er tegnet i Illustrator CS4, og resten af selve indstikket i InDesign. Eftersom det er et indstik med tilbud fra mange forskellige annoncører, så kommer alle billeder også hver sit sted fra, og der ligger derfor et stort stykke arbejde i at rette og finpudse disse, for at holde samme takt og tone igennem alle billederne. Eftersom nogen annoncører også er transportører, så er diverse broer og færgeruter også blevet tegnet med på kortet. Derudover er alle destinationer for de forskellige annoncører også blevet plottet ind på kortet.
Grafisk produktion og workflow Syddansk Universitet håndbog

Syddansk Universitet ønskede sig en håndbog, hvori der var information at hente omkring alt hvad de har at tilbyde. Hele idéen var at gøre det spændende, ved at lave små ”historier” ind imellem, for at holde læseren fanget.
Vi valgte derfor at komme med et oplæg på 10 sider, for således at forklare de ansvarshavende fra Syddansk Universitet hvad hele vores idé var med dette. Disse sider er at finde i PDF’en.
Da oplægget var godkendt hev vi 4 studerende ind, og instruerede dem i brugen af LOMO kameraer. De fik derefter udleveret hver dages kamera, og blev bedt om bare at tage billeder fra deres hverdag. Dermed får man også vist at det hele ikke bare er trist og bøger.
Der blev udtænkt et opslagssystem med farver, således at uddannelserne er inddelt i kategorier, så det også kan bruges som et opslagsværk.
Vi gik herefter i gang med at forme et grid, som passede til det design vi havde præsenteret i oplægget – Og herefter blev resten af håndbogen designet.
De studerende kom tilbage med deres kameraer, og filmene fra disse blev fremkaldt og vi fik valgt de billeder ud som vi skulle bruge, og fik sat dem ind i bogen.
Vi fik al tekst ind, hvilket kunden selv leverede. Denne tekst satte vi ind i bogen, og vi var hermed klar til første korrektur. Vi kørte ping-pong nogle dage, hvor de kom med rettelser og vi rettede, indtil der var gensidig enighed om at alt var som det skulle være.
Herefter gik vi i gang med at rentegne alle sider. Sætte alt på lige mål, tildele det forme, osv. således at alt blev ”tight” og perfekt.
Vi udvalgte så en af de studerende som havde taget LOMO-billeder til at agere forsidepige, og sendte hende derfor til en professionel fotograf, for at få lavet lige præcis den slags billede vi havde brug for.